For mig er et hjulsæt ikke bare et hjulsæt. Hjulene er for mig, det vigtigste på en cykel!

Jeg har bygget hjul siden 2008, og siden 2010 arbejdet som service mekaniker for det anerkendte mærke Black Inc. For mig er et hjulsæt ikke  bare et hjulsæt. Hjulene er det der kan gøre hele forskellen på din oplevelse, når du sidder på cyklen.

Hjulbygning af cykelhjul - intro!


Hjulbygning til en cykel, er et håndværk der forhåbentlig aldrig forsvinder. Helt tilbage til dengang hjul blev bygget i træ, til store forhjul på en væltepeter, til letvægts-aluminiums fælge med mange forskellige opsmøringer til en verden idag, hvor mange forskellige materialer og måder man kan bygge på, har gjort sit indtog. Med tiden har robot teknologien overtaget en del af arbejdet i Østen, når det handler om at bygge cykelhjul. Men de dyre mærker, holder sig stadig til håndbyggede cyklehjul, som får 100% kærlighed  fra start til slut.


Men industrialiseringen og globaliseringen der fulgte med internettet har også presset kvaliteten. For imens internettet har sørgen for at vi kan surfe rundt på nettet efter det bedste tilbud, så har industrien også været presset på kvalitet vs pris.


Imens jeg koncentrere mig om mit erhverv, der går ud på at få cykelfolket ud på et godt hjulsæt, vil jeg også på de andre sider herinde prøve at nørde lidt i faget at bygge et cykelhjul. For som tidne går det kan være svært at navigere i hvad et godt hjulsæt er.


  • Hvad er god kvalitet?
  • Hvad skal man lægge mærke til når man køber et hjulsæt?
  • Hvor må man gå på kompromis og hvor må man ikke?
  • Gør materialet som cykelhjulet er bygget med, en forskel for oplevelsen?
  • Hvorfor er det at nogle cykelhjul springer eger, imens andre nærmest kan holde til alt?
  • Hvorfor koster et dyrt sæt carbon hjul 30.000 kroner eller mere, når andre kan producere noget der ligner til 1000 kroner?
  • Hvad får jeg for pengene?


Alt det og mere til vil jeg vende, og skulle du have spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig. Så vil jeg svare dig via mail og måske også lægge dit spørgsmål herind. Det kunne jo være at der var andre der cykler rundt og har de samme tanker og problematikker.


Men fortrinsvis vil siden her være en mulighed for dig, der står og måske mangler et servicecenter, til et hjul mærke som du selv vil importere til cykelfolket. Hvis du ikke ønkser at der ligger reservedele til dine hjul rundt omkring i 20 butikker eller flere, rundt om i landet. Så har du her muligheden for at have et lager af reservedele et sted, og en mekaniker som ved netop alt om lige netop de hjulsæt du sælger.


Mvh

Stanley Smith

Indehaver af hjulbyg.dk